Uanset spillet, betyder det, modsat hvad du måske skulle tro, rent faktisk noget, hvordan du gebærder dig i spil som kræver netforbindelse. 
Det er muligt der er bots i nogle tilfælde, men når der er tale om MMO-spil, hvad enten det er krigs spil, rollespil eller noget helt tredje, spiller du stadigvæk med eller mod andre. Ønsker du helt seriøst at gøre andre spillere fortræd? Hvad har de gjort ved dig? Er det din energi værd?

Har du længsler mod fortiden i bestemte spil? Hvorfor? Er det tiden i dit liv, hvor du sad og spillede? Var ung, frisk og stærk, modsat nu hvor du er blevet gammel og vissen? Var det adfærden og atmosfæren i spillet, hvor spillerne mødte hinanden med større forståelse, tålmodighed og overbærenhed?


Bare tænk over det, for et stykke tid.
Det med den indbyrdes adfærd, kan MÅSKE blive ændret. Men det kræver at vi ser på os selv, og hvordan vi optræder, når vi er med andre spillere. Dømmer vi dem, kun udfra tal og farver? Træder vi på dem, fordi de lige er startet? Bider vi hovedet af dem, bare det at de stiller et enkelt simpelt spørgsmål? Eller er vi ærlige, nede på gulvet, ligesindede, og respektfulde, når vi møder vores medspillere? Overvej det, med dig selv. Det kan godt være du som ene spiller i en kamp på et hold af FEMTEN vogne i alt, ikke kan ændre udfaldet af kampen, når resten af holdet trækker i en anden retning. Men noget du kan gøre noget ved, er hvordan du vælger at reagere og se på dine medspillere.
Hvad jeg har oplevet gennem årene på de virtuelle slagmarker og andre steder, har været at spilleres holdning til deres medspillere, kommer til udtryk i det de gør.
Prøv selv næste gang du spiller.
Du kan ikke både være sød, venlig, imødekommende og samtidig fordømme andre spillere og bide hovedet af dem, bare det at de stiller et enkelt spørgsmål, sådan spiller klaveret altså ikke, søde ven.

(På samme måde som Jingles heller ikke kan anbefale noget, hvis han ikke tror på det. Eller sende gameplay videoer ud, af spil han ikke nyder at spille) Tingene hænger sammen i vores måde at anskue verdenen på, og det vi gør. 
Her er nogle sætninger, jeg godt kunne tænke mig du tog med dig:

"Du skal være den forandring, du ønsker at se i verden"
"Du kan føre en hest til truet, men du kan ikke tvinge den til at drikke"
"Fordi det er hvad man gør, betyder det ikke at det er sådan man skal gøre"
"Nogen gange er den rette sti, ikke den letteste sti"

eller: "og vi skal (snart) foretage et valg mellem hvad der rigtigt, og det der er let"

Tag det med dig derude.
Og held og lykke på slagmarkerne

Hjemmeside fra e-hjemmeside.dk