Aflæs resultatet af din kamp
I højre side af dette resultatsskærmbillede står oplysninger om spillerens in-game navn, kampvognen, banen og typen af slaget.
Under in-game navnet vil der stå oplysninger om du har overlevet, eller er blevet "ødelagt af et anslag af..." i løbet af kampen.
Ved siden af et billede af banens omgivelser og baggrunde, vil der inden f. eks dit in-game navn, være en model af kampvognen, hvor der udfor den vil stå navnet på den, og hvilken type det er.
I toppen af dette skærmbillede finder du to andre faneblade.
På det første af de to, står en liste med dit hold overfor en liste med det "fjendtlige hold".
Hvis en kampvogn er blevet ødelagt under en kamp, står den på listen i et felt skraveret i rødt.
Udfor hver enkelt kampvogn yderst, for dit hold til venstre, for fjendens helt ude til højre, vil der være grålige skjold med hvide tal i, hvis spilleren med sin kampvogn har været i en deling, en platoon. De nærmere regler og begrænsninger, vender vi tilbage til.
Den næste oplysning mod listens midte er spillerens in-game navn.
Ved siden af igen en model/et billede af kampvognen skråt forfra, lidt over den.
Efter billedet af kampvognen står navnet på den.
Som den næste står et tal udfor. Det kan være under 100, det kan være over 100 eller tusind. Tallet er den samlede skade du har givet i kamp til de fjendtlige kampvogne. En del af din indsats i bidraget til holdets sejr, står gult/hvidt på grågrønt. Over denne kolonne er også et ikon der forestiller en patron ramme en panzering.
I næste kolonne mod listens midte er der et symbol med silhouetten af en kampvogn med et kryds over.
Her står oplysninger om hvor mange kampvogne du har ødelagt, hvor mange kills du har præsteret at lave under kampen.
De sidste to kolonner viser belønningen for din indsats. Den første viser indtjente xp, kolonnens symbol er en stjerne.
Og den helt sidste kolonne lige ved midten af menuen, viser øvrige belønninger. Her kan symbolet godt ligne en gammeldags bordlampe, men det skal faktisk forestille en medalje, man sætter fast på uniformen. Udfor hver enkelt spiller vil der være en nærmest rund stjerne med en lille mørk kasse. Den lile mørke kasse vil kun være der, hvis spilleren har præsteret at få mere end én medalje for sin indsats.
På tjenestebladet i selve garagen, kan du under fanen "Belønninger/Medaljer" se en detaljeret liste over samtlige medaljer, der er at få i hele spillet. Er de grålige og lettere utydelige, nærmest matte, betyder det at de ikke er opnået endnu.
På den sidste fane, "Detaljeret rapport" står en liste med oplysninger helt konkret om din indsats i kampen. Hvor mange skud, har du fyret af? Hvor mange har ramt og givet skade? Ekstra skade i nærheden af granaten, "splash damage"? Hvor stor en mængde skade har du selv fået? Hvor mange fjender er opdagede, ødelagte? Har du gjort skade på allierede? -Det koster nemlig at gøre skade på holdkammaraterne, selvom det i mange tilfælde kan være fristende at gøre det, så lad være. Der sker det, hvis du bliver ved med at skyde på dine teammates, vil du pludselig fremstå lyseblå på listen i kampen. Det signalerer at du er en "teamkiller" og holdet må ødelægge dig, uden at det kommer til at koste for dem. "Teamkillers" findes i spillet, men der er ingen grund til at blive blandt dem. De er ilde set. Så kort og godt; lad være.
Hvor stor en mængde skade har du været med til at uddele til fjendtlige kampvogne?
Og ikke mindst; hvor stor en afstand har du kørt på banen?
Alt dette, vil være listet til venstre på denne fane, "Detaljeret rapport"
Af de øvrige oplysninger står om de indtjente credits vs. de credits det koster at reparere kampvognen og lade den på ny. Det er også her din "bøde for skade på allerede" vil stå. Og igen oplysninger om experience points.